Arneholmsgård/Arneholm/Arnholm

 Vi er helt tilbage til omkring år 1800, hvor sognets gårde, før udflytningen, lå mere eller mindre klumpet sammen i Horne by. Det var også før, den nuværende vej (A8) mellem Bøjden og Faaborg blev lavet. For at følge mig i min forklaring skal du forestille dig, du står ved kirkens P plads, og der, hvor Søren Lundsvej rammer Kirkevej, gik den lige ud og kom ud omkring Hvedholm. Det var den gamle landevej til Faaborg. På det første stykke af den vej, tæt på kirken, lå fem gårde, tre til højre og to til venstre på et stykke jord, der blev kaldt jordemodermarken. Den sidste på venstre hånd, altså længst mod øst, var matr.nr. 54 a, Arneholmsgård, som Rasmus Stage havde i fæste. De gamle papirer viser, at flere generationer af Stage familien har haft gården, så derfor kaldte folk vejen for Stagestræde.

Efter udflytningen omkring 1820 kom Arneholmsgård til at ligge på nu Hornelandevej 124. Den blev i 1916 købt fri af grevskabet på Hvedholm af forpagter/fæstebonde Jørgen Sørensen Stage, der åbenbart var en driftig landmand. Da den nærliggende Egensbjerggård brændte den 8. januar 1919, købte han ca.10 ha. fra denne og lagde sammen med sit eget. I 1925 solgte han en parcel på 3,5 ha., til en datter og svigersøn, der opførte bygninger og drivhuse og anlagde gartneriet Arnhøj.

Jeg ved ikke, hvad tid, Jørgen Sørensen Stage gik i seng, men han sov i hvert fald ikke tiden væk, da han fik 17 børn, godt nok med 2 koner, men alligevel. Det skulle dog vise sig, at ingen af den store børneflok kom til at overtage gården, som han solgte i 1928, men forinden havde Stage skilt 9 ha. fra, hvor han opførte et mindre landbrug, Arnely, og bosatte sig der, dog kun i få år, hvorefter han solgte til Helga og Karl Lund Hansen.

Jørgen Sørensen Stage blev den sidste af mange Stager på Arneholmsgård, som for øvrigt på et tidspunkt blev forkortet til Arnholm, som den hedder i dag. Den nye ejer af Arnholm blev landmand Gunnar Hansen fra Mullerup i Flødstrup sogn og hustru Kirstine, der var fra Ullerup i Sønderjylland. Gunnar Hansen havde lært landbrug både herhjemme og i udlandet bl. a. i England, og da han stammede fra en gård med en fin kvægbesætning, var det naturligt at videreføre dette på Arnholm, altså drive et almindeligt landbrug. Dette blev dog kun for en kort tid, da han ret hurtigt fandt ud af, at gårdens jord var af yderst forskellig beskaffenhed, hvor noget var udmærket landbrugsjord og andet slet ikke. Hvad gør man så? Jo man bruger jorden til det, den er velegnet til og dette blev faktisk starten på et lidt udsædvanligt landbrug. Gunnar Hansen var en meget fremsynet landmand, bl. a. havde planteavl hans store interesse. Den lette jord blev brugt til kartoffelavl, især tidlig kartofler og til noget, der ikke var almindeligt den gang, nemlig asparges, og han var med til at starte aspargesafdelingen på GASA i Odense først i 1930. I årene derefter blev bedriften udvidet med frugtavl, især æbler, som bestod af både gamle og nye sorter, og forskellige former for frøavl kom også ind i billedet. Alle disse aktiviteter udover landbruget krævede selvfølgelig mange hænder i de forskellige sæsoner, hvilket kom en pæn del både kvinder og mænd på Horne Land til gode.

På grund af det lidt specielle landbrug blev Gunnar Hansen godt kendt indenfor disse kredse. I 1930/40`erne havde Arnholm landvæsenselever. Det var unge mennesker, måske kommende landmænd, der skulle lære praktik i at passe husdyr og markbrug med videre og især dette med videre kunne Arnholm tilbyde.

Umiddelbart efter Krigen skete der det, vi nok i dag husker Arnholm mest for. Gunnar Hansen var i forbindelse med nogle af de store Stigegartnere, der så en fremtid i løgdrift, især tulipanløg. Denne ide tog han med hjem og gik i gang. De bedst egnede områder på markerne blev udvalgt, og forarbejdet. Fremstilling af tulipanløg er slet ikke så enkelt. I efteråret skal løgene sættes, hvilket foregik med håndkraft, og ”sætterne skulle huske at vende den rigtige ende på løgene op. Sidst i 50`erne blev det dog maskiner, der overtog dette, og de vendte løgene, som de havde lyst til, så blev de dækket med halm, der blev fjernet, når vinteren var omme. I foråret står tulipanerne i blomst.

Mange på Horne Land skulle lige forbi Arnholm for at beundre de smukke marker, men man skulle skynde sig, for glæden var kort. Efter en 2-3 uger når man havde set tulipanhovederne havde den farve, de skulle have, blev de pillet af, så skulle de afgro, stilkene fjernes og ellers holdes rene til optagning omkring 1, juli, hvor mange store skolebørn brugte en del af sommerferien til at samle løg på Arnholm. Det var et fint feriejob, man blev behandlet godt derude og kunne tjene en pæn lommeskilling, men kom skam ikke sovende til den. Så blev løgene kørt hjem til rensning, tørring og sortering samt opbevaring til ca. 1. september, hvor de skulle pakkes, og dette var også et kapitel for sig selv, der holdt en del hænder i gang. Løgene skulle i poser med 250 stk. i hver, og det var hverken 249 eller 251. I stedet for at skulle stå og tælle til 250 havde man et ganske snedigt system. Man tog to løg i den ene hånd og tre i den anden, og skulle så kun tælle til 50, og det virkede fint, og gik rimeligt hurtigt, og så var løgposerne klar til salg, fortrinsvis til gartnerier over hele landet. Private kunne ikke købe tulipanløg, men medhjælperne fik lov til at samle de få ”glemte” løg på markerne, så i foråret står der stadig flotte tulipaner, der stammer fra den tid, i nogle haver på Horne Land. Tulipaner findes i mange forskellige sorter. En af de populære på Arnholm var den gode gamle Apeldoorn, men der var også forskellige andre. Løgdriften omfattede også påskeliljer samt spiseløg.

Udover de mange aktiviteter havde gården også kornavl på markerne. Kvægbesætningen var dog forsvundet i 1953, men alligevel var bedriften ret omfattende, og da Gunnar Hansen nærmede sig de 60 år, søgte han i 1958 en medhjælper. Hans Kruse, der stammede fra Langeland, havde arbejdet på forskellige gårde på Assensegnen, søgte og fik stillingen og blev ansat med kost og logi. Gunnar og Hans gik godt i spænd sammen og Hans blev stille og roligt højre hånd, som man siger, på gården, så da Gunnar Hansen gik bort i 1972, var det nærliggende, at han kørte det hele videre for enken. 4 år senere, i 1976, overtog Inger og Hans Kruse Arnholm. Kirstine kom på Præstekærgård, men kun kort tid, da hun døde samme år.

Hans Kruse kørte stort set Arnholm videre på samme måde som hidtil. Nogle ændringer blev selvfølgelig foretaget og i takt med tiden kom mere moderne maskineri. Løg avl var i tresserne og halvfjerdserne en god forretning, men ligesom alt andet, voksede konkurrencen fra udlandet, især Holland. Vi husker de flotte farvestrålende kataloger derfra. Dette sammen med, at sæsonarbejderne også blev sværere at finde, gjorde, at Hans i midten af firserne droslede Arnholm ned til spiseløg og kornavl, og således frem til 1996, hvor sønnen, Jørgen overtager det hele, og Hans flytter ind i Arnhøj. Der er stadig løg på Arnholm i dag. Jørgen producerer spiseløg samt havefrø på en del af jorden. Resten bliver brugt til kornavl, men de flotte tulipanmarker må vi tænke os til.

Arnholm 1957

 

Anton Sauer, Esther ”Frans”, Anna Rasmussen og Gerda Jepsen fjerner skaller og evt. stilke fra løgene.De store løg sælges, og de små gemmes og sættes senere. 

Fra venstre: Peter Rasmussen, Minna Rasmussen, Gunnar Hansen, med hat og i gammeldags hvid bondeskjorte, Hans Kruse, Ellen Steffensen, Svend Nielsen og Hans Peter Jepsen.

Løgene tælles og pakkes, og i kassen til venstre lægges de dårlige løg. Svend Nielsen, til højre for Ellen, lukkede poserne og satte dem over på bordet. Her arbejder de ved to borde, men ofte var der tre borde i brug, og sådan stod de dagligt i 8 timer, kun afbrudt af pauser, og det var meget lidt, der blev talt sammen.