Hannes-Lyst
Hannes-Lyst, beliggende Dyreborgvej 5, er en gammel slægtsgård, som har været i familien Hansens eje siden 1902, hvor Jørgen Hansen køber gården fri af Grevskabet Brahesminde. Han havde også set på Løvdal i Haastrup, som også hørte under Brahesminde, men valgte altså Hannes- Lyst. Jørgen Hansen stammede fra Bjerne og var søn af Anders Christian Jørgensen Hansen, træskomand og vægter på Hvedholm. Jørgen Hansen forblev enebarn, for den gang blev børn kun lavet om natten, og da var faderen vægter på Hvedholm. Oldemor udtaler, da barnet bliver født, at han kun skulle hedde Jørgen, for hvis de fik mange børn (hun var selv ud af en søskendeflok på 12), så kunne det blive svært at finde på navne, så derfor kom sønnen kun til at hedde Jørgen. I 1904 gifter Jørgen sig med Karen Pedersen fra Haastrup, og i 1905 får de sønnen Anders Christian, og i 1907 sønnen Rasmus Peder. I 1904 får Jørgen en såmaskine af sin mor efter at have håndsået i 2 år. Såmaskinen, som holdt lige til 1947, havde moderen tjent til ved at ryge flæsk for folk for 10 øre stykket, Træet til rygningen var rester fra træskoene.
For at finde ud af alle navnene, som går næsten uændret fra far til søn, kommer her en lille forklaring på rækkefølgen. Oldefar, Anders Christian Jørgensen Hansen, Bjerne, gift med Christiane Dorthea Christoffersen fra V.Aaby, Bedstefar, Jørgen Hansen, gift med Karen Pedersen fra Haastrup. Far, Anders Christian Hansen gift med Ingeborg Pedersen fra Horne. Søn, Jørgen gift med Anna Marie Feldballe Jensen fra Djursland. Børn Anders og Lisbeth. For nemheds skyld benævner jeg dem fremover som henholdsvis Bedstefar, far og søn.
Der sker ikke så meget bygningsmæssigt de næste år. I 1916 bygger Bedstefar stuehuset om og til, og der bliver lavet en aftægtsbolig til hans forældre. Da han køber gården fri af Hvedholm, får Greven indført i skødet, at Bedstefar skal tage forældrene hjem på gården Hannes-Lyst. Huset i Bjerne bliver solgt til nedbrydning til Bedstefar, som brækker det ned, og af materialerne bygger han et hus, som bliver brugt til maskinhus, værksted, rullestue, rygeovn samt plads til 2 heste, når der kom kørende gæster til Hannes-Lyst. Bedstefar havde i flere år ønsket sig en kornlade, så han, når høsten var forbi, bare kunne lukke porten, og derfor bygger han en kornlade i 1928. Den skulle være så stor, at han kunne huse al avlen, men allerede i 1930`erne finder han ud af, at kornladen var for lille, så han forlænger den.
Gårdene i Bjerne ejede et fælles tærskeværk, et såkaldt damptærskeværk, som blev drevet af en dampmaskine, deraf navnet. De hjælper så i fællesskab hinanden med at tærske årets høst. Kornet blev vejet ved tærskningen og bragt på lofterne på gårdene. Stoffer, senere tobakshandler Christoffer Hansen i Horne, var fyrbøder på dampmaskinen. Han brugte et læs risbrænde til at fyre med, og det hakkede han i stykker samtidig med, han passede dampmaskinen. De andre karle klagede ind imellem over, han ikke lavede noget, og så tilbød Stoffer at bytte, men skruede forinden op for den kolde hane, og så kunne damp-maskinen ikke holde dampen oppe, så han blev straks bedt om at komme på sin plads igen.
Når der var tærsket op, skulle regnskabet gøres op. Dette foregik på hotel i Faaborg med spisning. Faderen har fortalt, det var årets festdag, og at Bedstefars fætter, som var nabo, aflagde et aftensbesøg på gården for at se Bedstefar komme hjem. Der blev budt på en kop kaffe, tiden gik, og det blev sengetid, men ingen fulderik dukkede op. De måtte da gå slukøret hjem, Bedstemor blev glad og sagde kom igen en anden dag, og hun kunne nu drage et lettelsens suk. Nu gjorde det intet, hvis Bedstefar skulle få hoste. Han var nemlig kommet hjem og lagt i seng, inden gæsterne kom.
I 1936 bliver det første barnebarn, Jørgen, fortælleren, født. I 1938 bliver der bygget en kviestald, Sønnen Jørgen fortæller, han var to år den gang og kan huske, han også stod og blandede beton i en spand med sin lille skovl. Han har nok mere stået i vejen, end han har været til gavn. Samme Jørgen må have en god hukommelse, for han siger, han kan huske, han blev født den dag, de klippede får, 10. oktober 1936, og da kommer hans moster Johanne på besøg og møder Jørgens farmor, som siger ”Det var godt, du kom, for vi klipper får, og Ingeborg ligger i den store stue og giver sig”
Ligeledes i 1938 kom der en malkemaskine, Manus, på gården. Den blev anskaffet fordi, mor Ingeborg nægtede at malke. Malkemaskinen var i brug, lige til Jørgen solgte køerne i 1968.
Det var også det år, hestestalden bliver bygget om indvendig, så hestene stod med bagdelen ud mod indgangen, og så kunne gæsterne se, det var store stærke heste. Bedstefar dør i 1946, og så overtager sønnen, Anders Christian Hansen gården. Selv om Christian skulle overtage gården og var blevet gift den 24. maj 1934 med Ingeborg fra Ærtebjerggaard i Horne, forblev Bedstefar chef, lige til han blev lagt i graven. Foruden sønnen Jørgen, bliver familien yderligere forøget med Margit i 1938 og Karen i 1941.
Under Krigen begynder Ingeborg at tale om at få indlagt vand og badeværelse, men det synes Bedstefar ikke om, for det har han aldrig selv haft. Han havde et godt argument mod et badeværelse, for der var to gårde i familien, som havde fået badeværelse, og på begge gårde sker der dødsfald i en yngre alder. Til dette siger Bedstefar ”Der kan I se, hvad de får ud af at svømme i deres eget møg”. I 1947 kommer der dog indlagt vand i bryggerset, og badeværelset kommer i 1951. Det varme vand til badet kommer via en ring i fyrkammeret på komfuret til en varmtvandsbeholder i badeværelset.
I sommeren 1952 køber Far en grå Ferguson traktor og giver to heste i bytte plus kontanter. I 1955 bliver der igen bygget på Hannes-Lyst. Denne gang en kostald til 16 malkekøer i forlængelse af kornladen. Kostalden murede de selv mens ”hjulmanden”, Johannes Pedersen, Horne lavede alt tømrerarbejdet.
Fra slutningen af 1950`erne bliver de to sidste bindingsværksbygninger lavet om til murede bygninger. I 1959 fejrer Ingeborg og Christian sølvbryllup, og festen bliver holdt i noget af det ny- ombyggede. Et rum på ca. 6×15 meter midt i bygningen i den vestre fløj. De sidste bindingsværksbygninger bliver bygget om efterhånden, som de faldt sammen under stormvejr eller lige før. Til ombygning af de sidste bindingsværksbygninger laver Far og Søn i vinteren 1958-1959 et primitivt savværk ude på marken ud mod vejen, så de selv kunne skære alt tømmeret.
Jørgen forpagter gården i 1967 og produktionen bliver lavet om fra køer til æglæggende høns. Hønseriet stoppede i 1972, da vi kom i fællesmarkedet. Ægpriserne faldt og foderpriserne steg.
I 1974 køber han gården og bliver samme år gift med Anna Marie. Nu blev produktionen lavet om til svin, og dette stoppede i 1993, og Jørgen melder sig arbejdsløs, og gik derefter på efterløn.
I 1980`erne laver Anna Marie ferielejlighed i Ingeborg og Christians lejlighed, og i 1990`erne bliver der lavet en lejlighed mere i den vestre længe, som tidligere havde været vognport. Sådan drives Hannes-Lyst stadig, dog er det meste af jorden solgt fra i 2015, så der i dag kun er 1½ ha. omkring bygningerne og 1½ ha. ved Sinebjerg.
Jørgen Hansen/Jonna Kej
August 2018