Bøjden Jernvare

                                         

Vi har før besøgt Hanne ”købmand” og Peter ”barber” på Kalvørevej i Bøjden, men denne gang er vi på Kalvørevej nr. 6, da denne bygning også kan fortælle en historie om erhvervslivet på Bøjden dengang, men først lidt forhistorie.

Hans Larsen, født 29.08.1899, var landmandssøn fra Navrsbækgård på Bønneland, og som sådan lå det i kortene, at han med tiden skulle overtage gården. Kortene fik ikke helt ret. Hans blev gift med Maren fra Bøjden, og sammen overtog de gården i forpagtning, men kun for en kort tid, da landmandslivet ikke tiltalte Hans ret meget, han ville hellere være købmand. Gården blev solgt og Maren og Hans samt deres søn, Ejnar, flyttede til Faldsled, hvor de købte den gamle købmandsgård dernede i svinget. Om Hans måske var lidt rastløs, eller det var Horne Land, der tiltalte dem mere, vides ikke, men i hvert fald efter ca. 7 år solgte de forretningen og flyttede til Bystævnevej 13 i Bøjden, hvor Hans, for at klare til dagen og vejen, havde lidt reparation af cykler samtidig med droskekørsel (gammel betegnelse for taxakørsel), som foregik med en 6 cyl. Chevrolet årgang 1930. Der var ikke overvældende meget at køre med, folk havde ikke råd til at bruge penge til hyrevogn. Et priseksempel fra den gang skal lige med. Da den nu gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1936, arrangerede Hans ture dertil. Sådan en udflugt kostede 4,00 kr. tur retur.

Chrevoletten blev skåret over og ombygget til en lille lastbil, der blev brugt til blandt andet indsamling af æg på gårdene for Dansk Andels Ægeksport. Fortjenesten var ikke stor, så da Valdemar Lausen, som drev købmandsforretningen på Kalvørevej 6, ville sælge, slog Maren og Hans til, og familien, der nu var vokset med en pige, Inger, flyttede dertil først i fyrrene. I dag kan man næsten ikke forstå, at en kolonialhandel på Kalvørevej i Bøjden kunne hænge sammen, der var jo også 3 købmænd mere i området, samt cafe med kiosk i nabohuset, men den gang gik landevejen lige forbi døren, og Maren og Hans klarede sig udmærket.

Deres søn, Ejnar kom i lære på Faaborg Jernstøberi, og blev der udlært som maskinarbejder, en god uddannelse med mange muligheder for forskellige job. Ejnar var meget interesseret i mekanik og biler, han søgte og fik arbejde på Faaborg Automobilhandel, der den gang lå ved Engvejskrydset, hvor Falck i dag holder til. Han var godt nok ikke automekaniker, men den gang var en stor del af vognparken amerikanerbiler, som det kneb med at skaffe reservedele til, og da han var god ved en drejebænk, kunne han fremstille mange af de manglende dele til glæde for både firmaet og kunderne. Selv om Ejnar havde en god arbejdsplads, gik han alligevel og ønskede at få foden under eget bord, som man siger. I 1947 indrettede han cykelværksted med reparation og salg derhjemme i kælderen under købmandsforretningen. I starten kun i fritiden, men senere som en levevej, og da knallerten sidst i fyrrene dukkede op, var han også med på det eventyr, som i al sin enkelthed foregik på den simple måde, at man monterede en motor bag på sin almindelige trædecykel (den såkaldt røvskubber). Ret hurtigt blev de dog moderniseret betydeligt. Ejnar fulgte udviklingen med både handel og reparation i kælderen, medens forældrene gik ovenpå og langede varer over disken. Var der nok at se til, havde Ejnar en aftale med sin far, som ved middagstid smed købmandskitlen, udnævnte Maren til butiksbestyrer, trak i arbejdstøjet og gik til hånde i kælderen.,

Pladsen i kælderen blev for trang, i forbindelse med købmandsforretningen var en sal, der blev brugt til bl. a. kapsejladsfester og baller m v. Denne sal blev først i 50`erne omdannet til værksted, og så var det bal forbi. Ejnar og Hans dukkede op til jordens overflade, og Bøjden Jernvare så dagens lys. Samtidig gik Hans over på fuldtid på værkstedet.

Et firmas succes kan til tider bero på tilfældigheder, hvad det gjorde i dette tilfælde. Ejnar havde fremstillet en wirestrammer i messing til en kammerat, en sælger var på besøg, så denne strammer og blev meget interesseret. Han fik en prøve med til firmaet Kjærsgaard & Co. i København. Et ret stort firma, som hurtigt sendte pæne ordrer, og dette blev starten på Bøjden Jernvares epoke. Wirestrammere, som er en enkel, men alligevel på sin vis indviklet ting, er især meget brugt til elmaster og indenfor det maritime. Disse fremstillede Bøjdenfirmaet i lige den størrelse og i det materiale, som kunden ønskede. På et tidspunkt henvendte Københavns Belysningsvæsen sig, og dette blev en meget stor kunde i Bøjden Jernvare. En anden ting, firmaet også havde succes med, var TV antenner. Vi befinder os i halvtresserne, hvor fjernsynet dukkede op i de danske hjem, og da disse skulle have en luftantenne, så man en mulighed der. Antenner og diverse monteringsbeslag blev fremstillet i stor stil til omegnens radio- og TV forhandlere og var i en årrække en betydelig del af produktionen. Derudover havde Bøjdenfiskerne meget stor glæde af deres værksted, når der var problemer med kutterne. Ejnar og Hans kunne godt bruge en mand mere i det daglige. Ejnars søster, Inger var i 1955 blevet gift med Norman Thomsen, der var udlært skrædder i hjembyen, Esbjerg. De flyttede til København, hvor Norman fik arbejde, men var der kun et års tid. Skrædderfaget var alligevel ikke ham, de flyttede til Bøjden, hvor Norman gik ind som kompagnon i firmaet i november 1956, så det blev til et familieforetagende med to svogre som drivkraft sammen med far/svigerfar. Købmandsforretningen lukkede i starten af halvtresserne, og restlageret blev solgt til Hanne og Peter Larsen i nummer 2. Der blev nu indrettet en lejlighed i købmandshuset til Inger og Norman, og da Ejnar i 1961 bliver gift med Grethe, blev det til 3 familier, som i høj grad var i familie, under samme tag.

I 1961 blev Hans ramt en alvorlig hjerneblødning, som satte en stopper for hans medvirken i produktionen. Hans plads blev erstattet af Bøjdens ”altmuligmand Svend ”fisker” Nielsen, der trådte til med en hjælpende hånd, når behovet var der.

Bøjden Jernvare fungerede i godt 20 år med wirestrammere og antenner. Der var ikke andre strenge at spille på, hvilket nok var lidt forkert, konkurrencen, især fra udenlandske fabrikker blev for hård. I 1971 døde Hans efter mange års sygdom, og samme år besluttede Ejnar og Norman at opløse firmaet og gå hver til sit. Huset, der hidtil havde været fælleseje, blev overtaget af Inger og Norman, der dog efter kort tid solgte det og overtog bjælkehuset på Stenshøjvej 1efter ”Vindstyrke 5” (skipper på Fynshavfærgen).

Ejnar og Grethe flyttede til Horne, hvor han fik arbejde ude på Bangsbo Maskinfabrik og var der til han gik på pension. Norman kom til Trope Radiatorer i Faaborg, hvor han også sluttede sit arbejdsliv. I dag er både Inger og Ejnar blevet alene og bor i henholdsvis Faaborg og Horne, hvor de kan tænke tilbage på Bøjden Jernvare og over, hvordan det i det hele taget kunne lade sig gøre at drive sådan et firma.

2016 februar