Generalforsamling 2020

Der afholdes generalforsamling onsdag den 11. marts 2020 kl. 19.30 i Folkemindesamlingens lokaler på Horne Skole, Skolevej 2.

Generalforsamlingen er nu afholdt. Sammensætningen af bestyrelsen kan ses under punktet “Om folkemindesamlingen” underpunkt “bestyrelse”.





EPSON MFP image

Genforeningen – efterlysning

I 2020 er det som bekendt 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Arkivet efterlyser i den forbindelse, om der skulle være nogle på Horne Land, der ligger inde med billeder, breve, effekter, familiehistorier mv. med relation til grænselandet, som de vil dele med kommende slægter. I bekræftende fald modtager arkivet meget gerne disse – ligesom vi er behjælpelige med at kopiere samt scanne evt. billeder.

Månedens billede – december 2019

Gamle vejrvarsler

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul.
Julesommer giver påskevinter.
En hvid jul varsler en grøn påske.
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
Regn på 1. juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.

Vejrvarsler af dyr

Der er udsigt til mere sne, når haren om vinteren graver sig ned i en drive og bliver der
i flere dage.

Det bliver dårligt vejr, når guldspurven sjusker med sin sang. Vinteren bliver streng, 
når guldspurvene samles omkring gårde og huse.

Vi kan snart vente regn, når gærdesmutten særligt ivrigt farer ind og ud af ris-
bunkerne. Vinteren bliver hård, når gærdesmutten søger til menneskebolig.

Hejren flyver bort fra stranden, når et uvejr er i anmarch. Det bliver regnvejr, når 
hejren skriger. Hvis man ser hejrer stå langs bække og åer et godt stykke inde i 
landet ved efterårs- og vintertid, så bliver kulden streng og vinteren trækker ud.

Billeder fra forårsudstillingen 2019

Så blev forårsudstillingen afviklet. Der kom mange mennesker, og der var megen interesse for hørrens arbejdsfaser, hvoraf nogle blev demonstreret.

Derudover var der udstillet mange tekstiler, der alle var fremstillet i hør.

I kælderen blev der vist “skilderier fra gemmerne”.

Der var som sædvanlig også gang i slægtsforskningen, og billedalbummene blev ligeledes godt besøgt.

Men udstillingens clou var nok det omvandrende brudepar. “Bruden” var iført sin tipoldemors brudekjole. De drak kaffe af et fint kaffestel og fik megen opvartning.

Klik på billederne

Månedens billede – April 2019

Udsnit fra de permanente udstillinger

Gamle vejrvarsler:

3.april: Det bliver et dårligt vækstår, hvis storken ikke er kommet på denne dato.

Svaler i april varsler en varm sommer.

Hvis april starter mild, vil den ende vred.

Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.

Vejrvarsler af fugle:

Vejret bliver dårligt (regn), når høgen trækker til hus og gård om morgenen. Det bliver også regnvejr, når høgen skrigende flyver “så lavt som haren”.

Lynet slår ikke ned i huse, hvor man opbevarer en død isfugl.