Kyndelmisse 2. februar
I Danmark blev kyndelmissedag afskaffet som helligdag med den store helligdagsreform i 1770, men flere kirker er fra 00’erne begyndt at kombinere de sekulære traditioner for sammenskudsgilde med kyndelmissegudstjenester. Nogle danske provinsbyer gennemfører desuden kyndelmisse-lysfester, hvorunder byrummet bl.a. præges af lysskulpturer og lasershows.
Ligesom årets andre mærkedage har kyndelmisse i flere hundrede år været betragtet som en dag, hvorpå man kunne tage varsler om den nærmeste fremtid. Især er vejrvarsler forbundet med kyndelmisse. Man sagde fx, at der var lunt vejr på vej, hvis lærken hørtes på kyndelmissedag, eller at solskin på Kyndelmisse varslede frost og sne.
Kyndelmisse er en af de dage på året, hvor vores forfædre tog varsler. Det hang sammen med den særlige beliggenhed i kalenderen, hvor 2. februar ligger præcis midt i den vinter, som dengang gik fra 1. november til 30. april.
Bonden skulle derfor have halvdelen af sit forråd tilbage, idet dyrene kunne komme på græs igen den 1. maj.
