Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul. Julesommer giver påskevinter. En hvid jul varsler en grøn påske. Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år. Regn på 1. juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.
Vejrvarsler af dyr
Der er udsigt til mere sne, når haren om vinteren graver sig ned i en drive og bliver deri flere dage.
Det bliver dårligt vejr, når guldspurven sjusker med sin sang. Vinteren bliver streng, når guldspurvene samles omkring gårde og huse.
Vi kan snart vente regn, når gærdesmutten særligt ivrigt farer ind og ud af ris-bunkerne. Vinteren bliver hård, når gærdesmutten søger til menneskebolig.
Hejren flyver bort fra stranden, når et uvejr er i anmarch. Det bliver regnvejr, når hejren skriger. Hvis man ser hejrer stå langs bække og åer et godt stykke inde i landet ved efterårs- og vintertid, så bliver kulden streng og vinteren trækker ud.
1. november : Kulde og sne på denne dag, varsler en meget hård, streng og lang vinter 10. november : Mild Mortensaften varsler hvid jul 10. november : Frost på natten mellem Mortensaften og Mortensdag varsler en kold vinter 11. november : Falder løvet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter 11. november : Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil vinteren blive streng. 23. november : Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter 25. november : Frost denne nat, varsler frost i atten uger
Vejrvarsler for dyr:
Vejret bliver meget dårligt, hvis
agerhønsene ses nær hus og gård. Sker det om efteråret, er vinteren umiddelbart
forestående. Hvis hanen kalder på hønsene om efteråret, kommer vinteren snart.
Der er udsigt til regnvejr, når
duerne kurrer meget ved aftenstid. Ved vintertid varsler duekurren nattefrost.
Det bliver strengt frostvejr og
snefog, når kragerne søger til byen, eller hvis de samles på gårdens mødding –
kragerne venter tit halerne i den retning, hvorfra fygningen vil komme.
Hvis vinteren bliver streng, graver
muldvarpen sine gange meget dybe allerede om efteråret. Jo tættere skuddene er
på menneskeboliger, jo nærmere er vinteren.
Valdemar Poulsen med familie flyttede fra Egensbjerggaard til Wiegaard den 1. maj 1947. Da familien på min fars side kom på besøg hen på sommeren 1947, skulle de rundt og se hele bedriften, også marker og den gamle mose. I løbet af denne besigtigelse udtalte min onkel Holger Pedersen fra Gelsted, at der jo var tørv her. Min store broder og jeg blev sendt hjem efter et 6 meter 1/2″ rør til at søge dybden, for så langt som røret kunne stikkes ned i tørvemassen, var der tørv, og her kunne de ikke nå til bunden med røret.
Herefter blev der taget beslutninger og forhandlet med firmaer,og dette resulterede i at Fåborg Kulkompagni og brændselshandler Otto Nielsen, Egsmarken blev faste aftagere.
Fåborg Kulkompagni stillede med en rådgiver i tørvegravning, hr. Trane, og der blev ansat en formand, Jonasen fra Korinth. Derudover blev der ansat 2 brødre, Jørgen og Christian Jørgensen fra Manna ved Brønderslev. Brødrene kom fra Sverige og havde her arbejdet på et stålvalseværk. De havde tidligere arbejdet som daglejere på Wiegaard.
Desuden blev der ansat 2 mænd fra Lyø, Peder og Christian. De boede på værkstedet og lavede selv deres mad på en primus. Lørdag aften tog de hjem til familien på Lyø og kom så tilbage søndags aften.
Desuden blev der lejet en Ford A lastbil af Horne Teglværk til at køre tørvedynd ud på læggepladsen, og der blev ansat to chauffører, Laurits Immerkær fra Horne og Karl Kristiansen, Egsmarken. Tørveværket blev lejet fra Kistrup mose.
Hele sommeren 1948 blev der gravet tørv. Der blev lagt el-ledninger fra en transformator til mosen, således at opstilling af tørveværk, elevator, dyndkasse og vandpumpe kunne blive klargjort. Der blev også opstillet et skur, hvor folkene kunne spise frokost.
Der blev først gravet overjord af, inden tørven kunne komme i elevatoren, videre i tørveværket for at blive æltet sammen med vand, derefter op i dyndkassen og senere ud på læggepladsen, hvor der var en mand til at tage imod tørvemassen. Denne blev så hældt ud i en formet slæde med en række rulleskær, der skar bredden på tørven. Manden skulle skære længder på tørven med en rulle på langt skaft. Når tørvene havde ligget der i en uges tid i godt og solrigt vejr, kunne de stables på højkant af koner fra Horne by, der således også kunne tjene lidt penge. Når tørvene var tørret færdig, var de klar til salg.
Det var som regel formanden eller far, der solgte tørv. Det skete nogle gange, at far blev på tørvepladsen og glemte at komme hjem til køerne.
Når der var gravet 1 million tørv, holdt mandskabet milliongilde, der bestod af pølser og øl. Et sådant gilde skete 3-4 gange på en sommer.
Hen på sommeren stødte de på et gammelt moseegetræ, der fra roden til den første sidegren var 10 meter lang, og topenden ved sidegrenen var 1 meter i diameter. Den blev taget op ved hjælp af lange træbjælker, en talje og stålwire. Der var en valfart af mennesker fra Horne og Bøjden, der kom for at se dette kæmpeegetræ. Falck måtte opgive at tage det op. Træet blev solgt til savværket Savsted, Assensvej, Fåborg. Det skulle saves med det samme, pakkes mørkt og tørt i 5-6 år, før det kunne bruges til møbler.
De stødte også på et problem med grundvandet. Der måtte dæmmes op for det, således at de kunne pumpe vandet tilbage, der hvor der før var gravet.
Sommeren 1949 var et dårligt tørveår. Bøjden Mejeri købte 100 tons til levering i løbet af vinteren.
Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.
Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.
28. oktober: Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.
Vejrvarsler af dyr:
Fede efterårsharer varsler en streng vinter.
Vinteren bliver streng, hvis musene samler stort forråd, graver sig dybt ned under markerne eller tidligt på efteråret rykker ind i husene. Der er udsigt til mild vinter, når man sidst på året stadig møder mus i stubmarken.
Vinteren er over os, før vi aner det, hvis pindsvinene går tidligt i hi.
Hvis ræven skriger meget om efteråret, vil vinteren blive streng.
1. september : Er vejret flot og klart på denne dag, får vi godt vejr hele måneden 1. september : Første halvdel af denne måneds vejr, varsler vejret for hele næste år 8. september : Klart vejr på denne dag, varsler mildt forår 8. september : Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår 29. september : Er nætterne klare før denne dag, får vi en streng vinter 29. september : Blæst på denne dag varsler en hård vinter 29. september : Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme
Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen
Vejrvarsler af dyr:
Når ræven skriger, gør og tuder om aftenen, er det tegn på, at der er regn/uvejr i anmarch.
Det bliver snart regnvejr, når man hører engsnarren skræppe eller skrige i engen.
1. august : Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd 1. august : Regn på denne dag varsler regn for resten af måneden 10. august : Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter 10. august : Er denne dag mørk, vil vi få en våd vinter 10. august : Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse 19. august : Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen
Regn i august giver smukt septembervejr Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter
Vejrvarsler af dyr:
Hvis kragen flyver lavt eller samles i flokke, er det tegn på, at der er godt vejr i anmarch. Det samme er tilfældet, hvis de slås. Man kan se, hvorfra det dårlige vejr vil komme, for kragerne vender altid næbbet i den retning.
Der er omskiftning i vejret, når haren flakser uroligt omkring i dagtimerne, og når jægeren ikke kan komme den på skudhold.
2. juli : Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter 13. juli : Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem 19. juli : Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne 25. juli : Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter 25. juli : Regner det på denne dag, bliver vinteren mild 29. juli : Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter
Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne Som hundedagene - 22. juli til 22. august - starter, vil de slutte Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har
Vejrvarsler af dyr:
Det varsler regn, når bomlærken kvidrer Vi kan snart vente regn, når drosselen sidder syngende på en tynd gyngende gren Hvis pindsvin har et halmstrå i munden, bliver det regnvejr, men bærer det på en pind, får vi godt vejr
Når glenten flyver højt, bliver vejret godt. Det bliver snart dårligt vejr, når glenten søger mod menneskebolig, og når den skriger meget. Glenten må ikke være hvid under vingerne, når den kommer om foråret, for så er vinteren endnu ikke forbi.
Spurve-palaver varsler regn. Sandbadende og vandpjaskende gråspurve er også et sikkert regnvarsel. Lige før regnen bryder løs, samles spurvene under tagskægget. Når spurve flakser ved ruden, varsler det storm – og om vinteren streng frost.
Gamle vejrvarsler
8. juni Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger 17. juni Regn på denne dag varsler en særdeles god høst 24. juni Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Sct. Hans
1. maj: Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer
Majs kulde, gør laderne fulde.
Vejrvarsler af dyr:
Det bliver uvejr/storm, når marsvinene ivrigt springer over bølgerne.
Når gøgen flyver kukkende omkring i skov og krat, varsler det godt vejr. Det bliver dårligt vejr, når gøgen nærmer sig hus og gård. Hvis gøgen slår triller, kukker trillinge-kuk eller i det hele taget kukker meget kraftigt, varsler det regn. Et enkelt gøge-kuk varsler længerevarende tørke. Gøgen kan standse regnen, hvis den hurtigt siger kuk-kuk-kuk, når solen titter frem mellem skyerne.
Så blev forårsudstillingen afviklet. Der kom mange mennesker, og der var megen interesse for hørrens arbejdsfaser, hvoraf nogle blev demonstreret.
Derudover var der udstillet mange tekstiler, der alle var fremstillet i hør.
I kælderen blev der vist “skilderier fra gemmerne”.
Der var som sædvanlig også gang i slægtsforskningen, og billedalbummene blev ligeledes godt besøgt.
Men udstillingens clou var nok det omvandrende brudepar. “Bruden” var iført sin tipoldemors brudekjole. De drak kaffe af et fint kaffestel og fik megen opvartning.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site, vil vi antage, at du er indforstået med det.Ok
